Tag ud og rejse og slip for stress!

ferie

Mange danskere oplever stress i hverdagen. Danmarks Statistik oplyser, at der i 2012 var hele 15% af erhvervsaktive i Danmark,der er stressede en stor del af tiden eller hele tiden, og tallet har en tendens til at blive større i fremtiden. Det er meget vigtigt, at man sørger for at undgå stress i hverdagen, da det på sigt kan betyde et dårligt helbred og ringere livskvalitet. En af de mest effektive måder at komme af med stress på er at tage ud og rejse. Det kan du læse mere om i indlægget.

Hvad gør stress mod dig?

Folk, som oplever stress, har sværere ved at trives i hverdagen end andre. Det skyldes, at stress kan påvirke livsglæden markant. Derudover påvirker en stresset hverdag også dit helbred og giver anledning til en række fysiske og psykiske symptomer, som er svære at slippe af med igen.

Stress skal tages alvorligt, da det kan medføre store og langvarige konsekvenser for alle. De første tegn på stress er irritabilitet, konstante spekulationer, hukommelsestab og dårlig koncentrationsevne, rastløshed og angst, hovedpine, svimmelhed, søvnproblemer, evt. synsforstyrrelser, smerter, træthed og maveproblemer.

De ovenstående symptomer kan hurtigt nedbryde et menneske. Derfor er det en god idé, at du holder stressniveauet i hverdagen nede så godt som muligt. Det kan du fx gøre ved at tage på en ferie en gang i mellem og få slappet grundigt af.

Ferie er effektiv mod stress

Folk slapper generelt meget af, når de er på ferie. Det er påvist, at det er godt og sundt at komme ud af sine vante omgivelser og opleve nye steder og spændende ting. En ferie betyder, at du får genopladt din energi, da den giver dig en pause fra arbejdet og hverdagen. Ingen af os kan modsige, at en ordentlig og afslappende ferie betyder meget for vores livsglæde.

For virkelig at komme af med stress, når du holder ferie, er det også vigtigt, at du holder helt fri og lader bekymringerne blive hjemme. Du skal helst være 100 % nærværende på ferien og ikke tænke på hverken arbejdet eller hjemmet. Det kan du gøre ved at undgå at gå på internettet, mens du holder ferie, og sætte auto-svar på din arbejds e-mail inden du tager på ferien.

Derudover skal du sørge for at få slappet godt af på ferien ved at droppe de alt for vilde aktiviteter og udflugter, eller holde det på et passende niveau. Lav højst noget hver anden dag, og bruge det meste af tiden på at slappe af og forkæle dig selv.

Gør du det ovenstående er du sikret en god ferie uden stress, og så kan du vende tilbage til arbejdet med fornyet energi. Dog hvis du allerede lever med stress, skal du straks opsøge professionel hjælp for at få den nødvendige behandling. Du kan læse mere om behandlinger mod stress på www.graafland.dk.