I den travle hverdag kan det være svært at nå alt det, som man gerne vil nå. Og det gælder også ferieplanlægning. Hvis lysten er der, skal vi nok få bestilt en ferie. Det kræver nu om dage kun et par klik med musen, og så er rejsen bestilt og betalt – og vi kan gøre det uden for almindelig åbningstid.
Rejse er at leve
Vil du undgå at møde din nabo på ferien?
Når vi drager på ferie er det ofte noget vi har set frem til igennem lang tid. Ofte har vi høje forventinger til selve ferien. Vi tager afsted med dem vi gerne vil være sammen med, og vi glæder os til at slappe af og nyde hinandens selskab.
Vi forventer at få en uges afslapning, hvor vi ikke skal tænke på madlavning og rengøring, og hvor vi kan få en pause fra hverdagens travle skema, og bare nyde tiden og få slappet af.
Dansker-invasion..
Men én ting er, at vi har alle disse forventinger eller forhåbninger til hotellet og selve ferien, men der er specielt én ting, som også kan ødelægge en ferie ifølge mig. En dansker-invasion. Jeg tager ikke på ferie for at være på samme hotel eller destination som resten af den danske befolkning. Selvfølgelig kan man ikke undgå måske at møde et par af sine landsmænd, og det er også helt i orden – men et spansk hotel, som er fyldt med danske charterturister skræmmer mig!
Hvis du vil se de mest populære rejsemål for os danskere i sommeren 2013, kan du læse dette indlæg fra Politiken. Én ting er sikkert – jeg skal hverken til Mallorca, Tenerife eller Kreta til sommer..
Hvad er alternativet?
Et alternativ kunne være at stikke af til en fjern destination, men det koster også bare hurtigt mange penge. Er du på charter-jagt, har jeg i det hele taget ikke noget konkret forslag til, hvor du kan finde et hotel, som ikke er blevet invaderet af et bestemt folkeslag. Hvis det ikke er danskere, som ånder dig i nakken er der nemlig stor sandsynlighed for at det er briter, tysker eller ukrainere.
Mit forslag er, at I planlægger en ferie, som ikke er charter. At fravælge charterferie betyder ikke, at ferien nødvendigvis bliver mere besværlig. Hvis du for eksempelvis gerne vil til Italien eller Spanien, kan du på denne side finde rejser til Sicilien, Syditalien, Sardinien eller mindre turistprægede spanske destinationer.
Grupperejse vs. individuel rejse
Hvilken rejseform passer dig bedst, når du rejser?
Hvis du for eksempel skal på to ugers ferie med din familie, kæreste eller ægtefølle, er det måske end ikke noget du overvejer – men det er ikke alle, der rejser som en samlet lille gruppe eller som et par. Og hvad gør du så, hvis du bare gerne vil afsted?
On your own?
Det er altid en mulighed at rejse alene, nogle elsker det, og andre kunne aldrig forestille sig at rejse alene. Det er et temperamentspørgsmål tror jeg, for det er ikke så farligt at rejse alene – men det kan være grænseoverskridende at hoppe ud i. Nogle vælger at finde en rejsemakker på nettet, hvorefter man planlægger rejsen sammen og drager afsted. Det er nok primært yngre mennesker, som hopper på den idé.
Alternativt kan du overveje at tage på en grupperejse. Dermed undgår du at skulle rejse alene, og grupperejser er desuden ofte ledsaget af en guide – og hele rejsen er planlagt på forhånd.
Du kender ikke dem du rejser med på forhånd, men hvis man er 10-18 mennesker afsted i 21 dage, kommer man hinanden ved.
Der findes rigtig mange danske og udenlandske selskaber, som arrangerer grupperejser, og der er stort set ikke det sted, hvor du ikke kan komme til i verden. Aldersmæssigt svinger grupperejser meget. Der er selskaber som primært arrangerer grupperejser for de 18-35 årige, men der er også grupperejser, som ikke har en specifik aldersgruppe.
Planlagt fra A til Z
Grupperejser har også mange andre fordele end, at man undgår at rejse alene. Turen er arrangeret fra A til Z, og du skal ikke bekymre dig om planlægning.
Transport og måltider er næsten altid inkluderet, og det er hyggeligt at rejse med andre. Nogle gange er det også fantastisk at have en guide med, som ved alt om området – især hvis man skal bestige et bjerg eller færdes i store øde områder.
Om du har lyst til at hoppe på en grupperejse, eller om du hellere vil prøve at rejse på egen hånd – det er op til dig. Jeg har prøvet begge dele. Og jeg kan anbefale dig begge dele, men det afhænger også af, hvor du rejser hen – for der er steder, hvor du bestemt ikke bør rejse alene eller for den sags skyld uden guide.
Derfor er det også en mulighed at tage på grupperejse sammen med din kæreste, ægtefælle eller ven/veninde – I vil med stor sandsynlighed ikke fortryde det.
Du kan finde mere inspiration til grupperejser med dansk rejsevejleder her.
Med afbudsrejse til syden
Undtagelsesvis skinner solen i dag, dog gennem et skydække, der gør at himlen ikke er blå. Men det ændrer ikke det helt store faktum. Det er februar, koldt, gråt og mørkt – og forår/sommer synes at være flere måneder væk.
Jeg er træt af vinter, mørke og kulde. Jeg trænger til at sidde på min altan med bare ben og mærke solens stråler prikke i mit ansigt. Jeg savner at mødes med vores venner og grille i gården og kunne lufte ordenligt ud, uden at det er minusgrader, som kommer ind.
Og det bliver værre..
Det hele bliver ikke bedre af, at jeg kender ufattelig mange i min omgangskreds, som stikker af på ferie og poster det ene fine billede af palmer, strand, svømmingpool og en silhuet i solen. Hold nu op!
Ja, det er fordi jeg er misundelig – det indrømmer jeg gerne. Jeg vil også afsted nu – eller i hvert fald inden for den næste måned. Det kræver i midlertidig tre ting: Jeg skal have tillusket mig en uges ferie, Jeg skal smadre sparegrisen, og hvis jeg skal gøre mig nogle forhåbninger om at komme afsted, må jeg prøve kræfter med noget afbudsrejse-halløj, da det skal være billigt.
Og det var det sure opstød fra min side af. Nu til det som det egentlig handler om – afbudsrejser. Og afbudsrejser er måske ikke lig med eksotiske rejser, men pt. er det solfaktor jeg går efter – og jeg er denne gang mere eller mindre ligeglad med destinationen.
Hvad kan I anbefale?
Det er her i kommer ind i billedet, for jeg synes det er en smule svært at få et godt overblik over alle de afbudsrejser og restpladser, som findes på de forskellige rejseselskaber. Derfor vil jeg høre, hvilke erfaringer I har med afbudsrejser, og hvilken side giver det bedste overblik?
Jeg har været forbi de fleste større rejseselskaber, og har også været forbi sider som afbudsrejser.dk og afbudsrejser 24.dk, men tænker, at der må være en side, som giver det totale overblik.
Sommerferie planer
Jeg er så småt begyndt at overveje, hvor den kommende sommerferie skal tilbringes henne. Okay, jeg indrømmer, at der er mange måneder til – men det er formodentlig min sidste lange sommerferie i mange år.
I de her dage undersøger jeg forskellige destinationer og besøger (dagligt) Momondo for at undersøge, hvor meget flybilletterne koster til forskellige destinationer. Det er blevet en vane, som gør, at jeg længes endnu mere efter ferie.
Hvor skal turen gå hen?
Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er lettere for mig at forklare, hvor jeg i hvert fald ikke skal hen. Jeg er ikke charterferie-tilhænger. Så er det sagt. Jeg kan godt
overleve det i en uge, hvis der er sol og strand, men så hellere ikke mere. Jeg får allergi over for turisterne, som fylder hele hotellet, og som grådigt invaderer liggestolene ved poolen kl 06. om morgenen.
Hvem står op kl 06. om morgenen, når de er på ferie? Jeg gør i hvert fald ikke, og det strider imod mit indre B-menneske. Jeg forstår slet ikke den mani med, at nogen kaprer en liggestol, og så først kommer slentrende ved 12-tiden.
Kultur, lokalbefolkning og smuk natur Det er det, jeg vil opleve. Der må gerne være andre turister, så længe lokalbefolkningen er i flertal. Når jeg rejser er det for at opleve en anden kultur, møde de lokale og se naturen, som ofte er meget anderledes end en dansk bøgeskov. Og så må der også gerne være kilometervis af lækker sandstrand, men det kan nogle gange være lidt svært at kombinere regnskov med kridhvid sandstrand.
På rundtur Når jeg er på ferie i flere uger, kan jeg godt lide at komme rundt i landet eller rundt omkring på øen rundt. Det indebærer ofte, at jeg ikke er flere uger samme sted, men overnatter forskellige steder og bruger de lokale transportmidler til at komme rundt. Nogle gange kan det også være en fordel at leje en bil eller en motorcykel – men det er ikke i alle lande, jeg har selv lyst til at køre rundt.
Eksotisk eventyr
I forbindelse med min søgen er jeg faldet over Borneo, som er verdens tredje største ø. Borneo ligger ud ud for den Malaysiske kyst, men det er kun en lille del af øen som rent faktisk hører til Malaysia. Borneo har alt det, jeg gerne vil opleve på et par ugers ferie. Enestående naturoplevelser, hvor jeg helt sikkert skal opleve Borneos regnskov, hvor næseaber, orangutanger og de sjældne pygmæelefanter lever. Men Borneo lokker også med med sine hvide tropestrande, som indbyder til ren afslapning. Jeg er helt solgt.
I forbindelse med min søgen, er jeg faldet over denne rejse, som jeg synes lyder rigtig spændende.
Hvis der er nogle af jer, som har været på Borneo, så skriv endelig links os anbefalinger i kommentarfeltet.
Forunderlige verden – under havets overflade
Vil du opleve en fantastisk verden under havets overflade? En verden som er så klar og farvestrålende, at det er svært at forestille sig, og hvor den eneste lyd, som du kan høre, er fiskene, der spiser af de mange farverige koraller.
Hvis du ikke allerede har gættet, hvad det er jeg taler om – så er det selvfølgelig verdens største koralrev great barrier reef, som ud for den Australske kyst.
Dyk ned i en anden verden
Jeg har selv været der for et par år siden – og jeg drømmer ofte om at tage tilbage. Jeg tilbragte flere dage på havet, og brugte skiftevis timer på bådens soldæk og på at snorkle rundt i den fantastiske undersøiske verden. Når solen bager på ryggen, og du svømmer rundt og kigger ned på de farverige koraller, går tiden i stå – og du kan bruge flere timer på at snorkle eller dykke.
Jeg er endnu ikke ejer af et dykkercertifikat, men jeg prøvede alligevel flere dyk, hvor en instruktør havde styr på, hvor meget ilt der var tilbage i min flaske, hvor hurtigt vi steg op og så videre.
Korallerne har været døde og de fisk, som svømmede rundt, kunne tælles på en hånd. Turisme og de lokales hensynsløse opførsel, har ødelagt, det der engang har været et flot og levende koralrev. Solcreme er en stor synder, da det aktiverer en virus, som dræber en vigtig alge, som normalt er føde for korallerne. Når algen bliver dræbt, bliver korallerne hvide – og derefter dør de.Der er en stor ulempe, når du først har prøvet at snorkle og dykke ved great barrier reef. Du bliver enormt kræsen. Jeg har prøvet at snorkle flere andre steder, hvor korallerne og fiskebestanden er ‘imponerende’ ifølge de lokale. Og hver evig eneste gang er jeg blevet virkelig skuffet.
Verdens største havreservat
Australierne har derfor taget deres forholdsregler for at bevare deres unikke koralrev. Det er ikke lovligt at smøre sig ind i solcreme og så hoppe direkte i bølgen, da det har store konsekvenser for korallerne.
1. juli 2004 blev great barrier reef verdens største havreservat, da Australien udvidede det fredede område fra 4,5% til 33,3%.
Great barrier reef huser 1500 fiskearter, 400 koral-arter af bløddyr, 500 tang-arter, 215 fuglearter og 16 havslange- og seks slags forskellige slags havskildpadder.
Det er kun i regnskoven, du finder flere arter samlet på et sted.
Kribler det for at komme afsted?
En tur til great barrier reef indebærer en tur til Australien. Et land der med sine 7.682.300 km2 er 167 gange så stort som Danmark. Og ligger på den anden side af jordkloden.
Afstanden betyder, at det kræver et par uger, hvis du gerne vil opleve dele det store land. Og planlægning er en nødvendighed, hvis du ikke skal ‘spilde’ din tid, når du først er afsted.
Hvis du også går og drømmer om en tur til Australien og great barrier reef, men ikke kan afsætte flere måneder til at drage afsted, er det nu muligt at komme afsted alligevel. Du kan for eksempel tage på en 16 dages tur til Australien, som viser dig Sydney, Outbacken og giver dig mulighed for at dykke ned i den forunderlige verden, great barrier reef rummer.
Læs mere og book dit livs rejse her
Oplev moskusokser i det vilde
Der findes mange spændende dyr på denne planet, det kan vi sagtens blive enige om.
Drømmeland
Det mest fantastisk land at besøge, er ofte drømmeland.
Den dejligste drøm
I nat havde jeg den herligste drøm.
Australien, Indien eller Brasilien?
Der er mange spændende og eksotiske rejsemål, som jeg