For et par måneder siden skrev jeg om safari i Tanzania her på bloggen, og jeg mener stadig at Tanzania er et rigtig spændende land, hvorfor jeg selv har undersøgt mulighederne for at tage dertil. I den forbindelse er jeg faldet over denne hjemmeside: safaritanzania.dk. Selvom hjemmesidens titel angiver at siden udelukkende handler om safari i Tanzania, så er det ikke tilfældet.
Der står rigtig meget om Tanzania generelt, og jeg har fået en del viden om Tanzania, som jeg ikke besad før. Og sidder du med nogle spørgsmål om Tanzania, kan du sikkert finde svar på de fleste af dem inde på den hjemmeside. Jeg vil lige udnytte muligheden for at beskrive et par af de andre attraktioner, der gør Tanzania et besøg værd.
Besøg Afrikas tre største søer
Der er flere store søer i Tanzania og ligesom med de mange safariparker, er der forskellige grunde til hvorfor man skal besøge de forskellige søer. Tanzania rummer alle de tre største søer i Afrika, i prioriteret rækkefølge: Victoriasøen, Tanganyikasøen og Malawisøen. Der er utallige fisk i søerne, men Tanzania er specielt kendt for at have rigtig mange forskellige arter af Ciclider, så mange at der her i Danmark findes butikker, der er specialiseret i at sælge ciclider udelukkende fra Tanzania. Udover at besøge de største søer, har Tanzania også andre spændende søer. I den østlige del af Tanzania ligger de alkaliske søer, hvilket er søer, der har en pH-værdi, der ligger over neutralitetspunktet på 7. Den mest kendte af disse søer er Manyarasøen, som er kendt for at træklatrende løver. Derudover er der et væld af flamingoer ved de alkaliske søer, og faktisk får flamingoerne deres lyserøde farve, fra kemikalierne i vandet.
Tag til filmfestival på Zanzibar
Hvis man er til kulturelle oplevelser, så kan det anbefales at tage til den årlige filmfestival på Zanzibar. Selve filmfestivalen giver et indblik i de film, der laves på det afrikanske kontingent, og hvert år er der et tema for filmene. Mange af filmene er lavbudgetsfilm, og det er således ikke på grund af filmenes kvalitet, at filmfestivalen anbefales. Det er emnerne filmene berører, som giver et fantastisk indblik i den afrikanske kultur. Derudover afholdes filmfestivallen i den gamle stenby på Zanzibar, som i sig selv er et besøg værd, så bliver man træt af filmene, kan man bevæge sig rundt i nabolaget og få et duft af historie.
Jeg har efterhånden bestemt mig for at besøge Tanzania, når pengepungen tillader det, og jeg håber at min entusiasme for landet, har givet dig lyst til at følge mit eksempel.