Forunderlige verden – under havets overflade

Vil du opleve en fantastisk verden under havets overflade? En verden som er så klar og farvestrålende, at det er svært at forestille sig, og hvor den eneste lyd, som du kan høre, er fiskene, der spiser af de mange farverige koraller.

Hvis du ikke allerede har gættet, hvad det er jeg taler om – så er det selvfølgelig verdens største koralrev great barrier reef, som ud for den Australske kyst.

koralrev

 

Dyk ned i en anden verden
Jeg har selv været der for et par år siden – og jeg drømmer ofte om at tage tilbage. Jeg tilbragte flere dage på havet, og brugte skiftevis timer på bådens soldæk og på at snorkle rundt i den fantastiske undersøiske verden. Når solen bager på ryggen, og du svømmer rundt og kigger ned på de farverige koraller, går tiden i stå – og du kan bruge flere timer på at snorkle eller dykke.

Jeg er endnu ikke ejer af et dykkercertifikat, men jeg prøvede alligevel flere dyk, hvor en instruktør havde styr på, hvor meget ilt der var tilbage i min flaske, hvor hurtigt vi steg op og så videre.

Havskildpadde

 

Korallerne har været døde og de fisk, som svømmede rundt, kunne tælles på en hånd. Turisme og de lokales hensynsløse opførsel, har ødelagt, det der engang har været et flot og levende koralrev. Solcreme er en stor synder, da det aktiverer en virus, som dræber en vigtig alge, som normalt er føde for korallerne. Når algen bliver dræbt, bliver korallerne hvide – og derefter dør de.Der er en stor ulempe, når du først har prøvet at snorkle og dykke ved great barrier reef. Du bliver enormt kræsen. Jeg har prøvet at snorkle flere andre steder, hvor korallerne og fiskebestanden er ‘imponerende’ ifølge de lokale. Og hver evig eneste gang er jeg blevet virkelig skuffet.

 

Verdens største havreservat
Australierne har derfor taget deres forholdsregler for at bevare deres unikke koralrev. Det er ikke lovligt at smøre sig ind i solcreme og så hoppe direkte i bølgen, da det har store konsekvenser for korallerne.

1. juli 2004 blev great barrier reef verdens største havreservat, da Australien udvidede det fredede område fra 4,5% til 33,3%.

 

fiskGreat barrier reef huser 1500 fiskearter, 400 koral-arter af bløddyr, 500 tang-arter, 215 fuglearter og 16 havslange- og seks slags forskellige slags havskildpadder.

Det er kun i regnskoven, du finder flere arter samlet på et sted.

 

Kribler det for at komme afsted?

En tur til great barrier reef indebærer en tur til Australien. Et land der med sine 7.682.300 km2 er 167 gange så stort som Danmark. Og ligger på den anden side af jordkloden.

Afstanden betyder, at det kræver et par uger, hvis du gerne vil opleve dele det store land. Og planlægning er en nødvendighed, hvis du ikke skal ‘spilde’ din tid, når du først er afsted.

Hvis du også går og drømmer om en tur til Australien og great barrier reef, men ikke kan afsætte flere måneder til at drage afsted, er det nu muligt at komme afsted alligevel. Du kan for eksempel tage på en 16 dages tur til Australien, som viser dig Sydney, Outbacken og giver dig mulighed for at dykke ned i den forunderlige verden, great barrier reef rummer.

Læs mere og book dit livs rejse her

 

Jagten på vintersol i Egypten

Januar er over os. Det er koldt, gråt og sneen er atter blevet til sjap. På denne tid af året drømmer jeg mig dagligt væk – og jeg er næppe den eneste, der har det sådan. Jeg higer efter at mærke solens varme og gå under den blå og skyfri himmel.

Hvis jeg havde muligheden, rejste jeg med det samme. Men spørgsmålet er, hvor ville jeg rejse hen, hvis jeg havde en uges ferie til at lade batterierne op med lidt sol og varme.

Hvis det skal være badeferie med sol garanti, er Egypten et oplagt rejsemål.Temperaturen er på den lune side af de 20 grader, og Egypten byder på mange forskellige slags oplevelser. Og så tager flyveturen kun 5 timer.

Oplevelser for alleSharm
Feriedestinationerne Sharm el-Sheikh og Hurghada er oplagte rejsemål, hvis det er strand- og badeferie, som er formålet. Hvis en tur i hotellets pool ikke er nok, byder det blå hav på gode snorkel- og dykkermuligheder. Under vandets overflade dukker en anden verden op. Det flotte koralrev, hvor utallige farverige fisk svømmer rundt, er bestemt en tur værd.


pyramider

 

 

Egypten byder også på oplevelser oven vande. Landets historie går langt tilbage, og dette er pyramiderne blandt andet et synligt bevis på. Egypten har flere områder, hvor der er bygget pyramider, men de mest berømte er Giza-pyramiderne, som ligger i Kairos baghave. Kheopspyramiden er den eneste tilbageværende af verdens syv vidundere og er et trækplaster for mange turister.

 

 

Shop amok
Det er næsten umuligt at besøge Egypten uden at opleve et Egyptisk marked eller slentre ned af gågaden. Krydderier, souvenirs og parfumer er de klassiske køb, som mange tager med hjem fra en ferie i Egypten. Men Ægypten byder også på kunsthåndværk og håndsyede beduin kjoler. De egyptiske sælgere kan være meget ivrige, og det er ikke ualmindeligt at blive blive trukket ind i deres butik. Det kan være noget påtrængende set med danske øjne, og jo mindre du vil trækkes ind i hver eneste butik, kan det være taktisk at afvise nogle af de ivrige sælgere. Uanset hvad du ønsker at købe med hjem, så husk at prutte om prisen – ellers bliver du snydt.

Besøg beduinerne
KamelEgypten er andet end en badeferie og pyramider. Hvis du vil opleve, hvordan beduinerne lever ude i ørkenen – langt væk fra turistmens mekka – er det oplagt at besøge en af de mange beduinlandsbyer. Byerne er små, og beduinerne lever efter meget primitive forhold, som står i skarp kontrast til den moderne standard, som turistbyerne byder på. De beduinlandsbyer som du kan besøge, er de mest velstillede, fordi byen netop tjener på turisternes besøg. Byens børn vil med stor sandsynlighed tilbyde dig en kameltur, eller prøve at sælge dig nogle af byens små gedekid.

Få oplevelser for livet i Australien

Australien byder på alt fra pulserende storbyer, enorme øde naturområder, fantastiske strande, surfing i verdensklasse, rigt og varieret dyreliv, flere tusinde år gamle kulturer og meget meget mere. Det eneste problem er at man ikke kan nå at se det hele, med mindre man sætter rigtig meget tid af til at komme hele Australien rundt.

 

Sidney og Melbourne

De fleste danskere kender Sidney fordi danskeren Jørn Utzon har designet det verdensberømte operahus. Men Sidney har meget mere at byde på, end blot et enkelt fantastisk menneskeskabt vidunder. Byen har et utroligt rigt og varieret kulturliv, der bare skal opleves på egen hånd. Og selvom man befinder sig midt inde i en storby, er naturoplevelserne aldrig særligt langt væk. Sydney ligger ved en masse fantastiske strande, pga. beliggenheden helt ude ved kysten. Her er det muligt at opleve surfing i verdensklasse, samt utrolig snorkling og dykning.

I Melbourne, en anden australsk storby længere sydpå, kan man få mange af de samme oplevelser som i Sydney, blot i en helt anden by. Fælles for de to byer, ud over at de begge ligger lige ved fantastiske kyststrækninger, er at man ikke behøver at køre langt ind i landet før man befinder sig i den enorme australske outback. I den kan man køre i dagevis, uden at man oplever nogen som helst tegn på civilisation, bortset fra den vej man kører på.

 

Dykkeroplevelser i verdensklasse

Et sted der er uundgåeligt at besøge hvis man er i Australien, er verdens største koralrev – Great Barrier Reef. Great Barrier Reef er 2.300km langt, og strækker sig parallelt med Australiens nordkyst. Vandet er krystalklart, og byder på nogle af verdens bedste undervandsoplevelser. Der gemmer sig det mest utrolige dyre- og planteliv under havoverfladen her, og når man først har været der, kan man godt forstå hvorfor dette sted er blandt verdens 7 naturlige vidundere.

 

 

Verdens næststørste sten

En anden klassisk turistattraktion, som også er et besøg værd i australien, er Ayers Rock, eller Uluru som aboriginerne kalder den. Stenen, der er 350 meter høj og 3,6 km lang, tårner sig op på de flade slettet midt i den australske outback. Den er desuden omgivet af vandhuller, kilder, huler og det er muligt at se oldgamle hulemalerier på den. Uluru udmærker sig i sær ved solnedgang, hvor der lige pludselig sker noget magisk for øjnene af en. Stenen har den særlige evne, at når solen rammer i en helt bestemt vinkel, skifter Uluru farve og bliver nærmest ildrød. Desuden skinner den nærmest sølvgrå når det regner.

Ved Uluru, ligesom mange andre steder i Australien, er det også muligt at opleve det særlige australske dyre- og planteliv. Man kan fx møde kænguruer, de nuttede koalabjørne eller de skræmmende krokodiller. Australien er i sandhed et land der er værd at opleve, og et land der byder på noget for enhver smag!

 

Book din drømmerejse til Australien her!

 

 

Thailand – En drømme destination

Imens jeg sidder og skriver denne blog, er det for alvor blevet efterår udenfor. Regnen vælter ned, og vinden pisker dråberne ind på ruderne. Vi nærmer os den tid, hvor jeg begynder at drømme mig langt væk fra de danske breddegrader, ned til sol, varme og troper. Desværre sidder jeg indespærret på mit kontor, velvidende at der er over et halvt år til temperaturen igen sniger sig over 20 grader i Danmark.

 

Badeferie i Thailand

Næ jeg ville meget hellere være et sted i Thailand, på den anden side af kloden i solen og varmen. Hvor kunne det være rart bare at ligge og dase i en strandstol, ved en af de smukke strande med lyseblåt og nærmest turkist vand, og kun bevæge mig når jeg trænger til en ny kokosnøddrink. eller når jeg trænger til at får en dukkert i det lune vand. Eller ligge foran hotellets pool og gøre præcis det samme, bare slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag.

 

Gastronomi i verdensklasse

Hvis jeg så blev træt af at lave ingenting, ville jeg gå ombord i Thailands fantastisk lækre køkken. Jeg ville prøve de mange utallige retter som landets gadekøkkener har at byde på, og få en masse kulinariske oplevelser som kun Thailand kan tilbyde. Personligt elsker jeg stærk mad og tror at jeg kunne få udfordret mine smagsløg i Thailands mange stærke og eksotiske retter. Hver gang jeg spiser thailandsk mad på restaurant herhjemme, er det som om jeg selv er i Thailand.

 

På ryggen af en elefant

Jeg ville også prøve at ride på en elefant, det største landlevende dyr på jorden. Det ville være en enestående oplevelse, noget man husker hele livet. Eller jeg ville besøge en af de mange flotte buddhistiske templer, og nyde den imponerende natur og de fantastiske omgivelser.

 

Farvestrålende fisk og koralrev

Noget jeg bestemt også skulle prøve i Thailand, ville være snorkling og dykning. Det smukke, klare og turkise vand gemmer på nogle af klodens mest fantastiske dyr og farver under havoverfladen. Thailand har nogle af verdens flotteste koralrev, hvor det er muligt at svømme rundt blandt farvestrålende tropiske fisk, djævlerokker, hajer og mange andre af havets skabninger. Der er virkelig noget mere at kigge på end hvis man dykker i det danske farvand, bestemt noget jeg godt gad at opleve!

 

Thailand er i sandhed en drømme destination for mig, jeg håber at jeg snart får lov til at opleve landet. Har du nogle anbefalinger til hvad man bare skal prøve når man er i Thailand, eller andre gode råd, så skriv en kommentar nedenunder i kommentarfeltet.