Jagten på vintersol i Egypten

Januar er over os. Det er koldt, gråt og sneen er atter blevet til sjap. På denne tid af året drømmer jeg mig dagligt væk – og jeg er næppe den eneste, der har det sådan. Jeg higer efter at mærke solens varme og gå under den blå og skyfri himmel.

Hvis jeg havde muligheden, rejste jeg med det samme. Men spørgsmålet er, hvor ville jeg rejse hen, hvis jeg havde en uges ferie til at lade batterierne op med lidt sol og varme.

Hvis det skal være badeferie med sol garanti, er Egypten et oplagt rejsemål.Temperaturen er på den lune side af de 20 grader, og Egypten byder på mange forskellige slags oplevelser. Og så tager flyveturen kun 5 timer.

Oplevelser for alleSharm
Feriedestinationerne Sharm el-Sheikh og Hurghada er oplagte rejsemål, hvis det er strand- og badeferie, som er formålet. Hvis en tur i hotellets pool ikke er nok, byder det blå hav på gode snorkel- og dykkermuligheder. Under vandets overflade dukker en anden verden op. Det flotte koralrev, hvor utallige farverige fisk svømmer rundt, er bestemt en tur værd.


pyramider

 

 

Egypten byder også på oplevelser oven vande. Landets historie går langt tilbage, og dette er pyramiderne blandt andet et synligt bevis på. Egypten har flere områder, hvor der er bygget pyramider, men de mest berømte er Giza-pyramiderne, som ligger i Kairos baghave. Kheopspyramiden er den eneste tilbageværende af verdens syv vidundere og er et trækplaster for mange turister.

 

 

Shop amok
Det er næsten umuligt at besøge Egypten uden at opleve et Egyptisk marked eller slentre ned af gågaden. Krydderier, souvenirs og parfumer er de klassiske køb, som mange tager med hjem fra en ferie i Egypten. Men Ægypten byder også på kunsthåndværk og håndsyede beduin kjoler. De egyptiske sælgere kan være meget ivrige, og det er ikke ualmindeligt at blive blive trukket ind i deres butik. Det kan være noget påtrængende set med danske øjne, og jo mindre du vil trækkes ind i hver eneste butik, kan det være taktisk at afvise nogle af de ivrige sælgere. Uanset hvad du ønsker at købe med hjem, så husk at prutte om prisen – ellers bliver du snydt.

Besøg beduinerne
KamelEgypten er andet end en badeferie og pyramider. Hvis du vil opleve, hvordan beduinerne lever ude i ørkenen – langt væk fra turistmens mekka – er det oplagt at besøge en af de mange beduinlandsbyer. Byerne er små, og beduinerne lever efter meget primitive forhold, som står i skarp kontrast til den moderne standard, som turistbyerne byder på. De beduinlandsbyer som du kan besøge, er de mest velstillede, fordi byen netop tjener på turisternes besøg. Byens børn vil med stor sandsynlighed tilbyde dig en kameltur, eller prøve at sælge dig nogle af byens små gedekid.

Læg en Kommentar