Thailand – En drømme destination

Imens jeg sidder og skriver denne blog, er det for alvor blevet efterår udenfor. Regnen vælter ned, og vinden pisker dråberne ind på ruderne. Vi nærmer os den tid, hvor jeg begynder at drømme mig langt væk fra de danske breddegrader, ned til sol, varme og troper. Desværre sidder jeg indespærret på mit kontor, velvidende at der er over et halvt år til temperaturen igen sniger sig over 20 grader i Danmark.

 

Badeferie i Thailand

Næ jeg ville meget hellere være et sted i Thailand, på den anden side af kloden i solen og varmen. Hvor kunne det være rart bare at ligge og dase i en strandstol, ved en af de smukke strande med lyseblåt og nærmest turkist vand, og kun bevæge mig når jeg trænger til en ny kokosnøddrink. eller når jeg trænger til at får en dukkert i det lune vand. Eller ligge foran hotellets pool og gøre præcis det samme, bare slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag.

 

Gastronomi i verdensklasse

Hvis jeg så blev træt af at lave ingenting, ville jeg gå ombord i Thailands fantastisk lækre køkken. Jeg ville prøve de mange utallige retter som landets gadekøkkener har at byde på, og få en masse kulinariske oplevelser som kun Thailand kan tilbyde. Personligt elsker jeg stærk mad og tror at jeg kunne få udfordret mine smagsløg i Thailands mange stærke og eksotiske retter. Hver gang jeg spiser thailandsk mad på restaurant herhjemme, er det som om jeg selv er i Thailand.

 

På ryggen af en elefant

Jeg ville også prøve at ride på en elefant, det største landlevende dyr på jorden. Det ville være en enestående oplevelse, noget man husker hele livet. Eller jeg ville besøge en af de mange flotte buddhistiske templer, og nyde den imponerende natur og de fantastiske omgivelser.

 

Farvestrålende fisk og koralrev

Noget jeg bestemt også skulle prøve i Thailand, ville være snorkling og dykning. Det smukke, klare og turkise vand gemmer på nogle af klodens mest fantastiske dyr og farver under havoverfladen. Thailand har nogle af verdens flotteste koralrev, hvor det er muligt at svømme rundt blandt farvestrålende tropiske fisk, djævlerokker, hajer og mange andre af havets skabninger. Der er virkelig noget mere at kigge på end hvis man dykker i det danske farvand, bestemt noget jeg godt gad at opleve!

 

Thailand er i sandhed en drømme destination for mig, jeg håber at jeg snart får lov til at opleve landet. Har du nogle anbefalinger til hvad man bare skal prøve når man er i Thailand, eller andre gode råd, så skriv en kommentar nedenunder i kommentarfeltet.

 

 

 

Læg en Kommentar