Imponerende Niagara Falls

Om Niagara Falls, som ligger på grænsen mellem USA og Canada er et eksotisk rejsemål, kan måske diskuteres. Men her på bloggen deler vi vores rejsedrømme og oplevelser hvidt og bredt.

Jeg har slet ikke besøgt USA på de kanter endnu eller for den sags skyld Canada, og derfor har jeg  naturligvis heller ikke set Niagara Falls – andet end på billeder.

Imponerende ser det ud – og det er mit klare mål at opleve det med egne øjne og ører på et tidspunkt. Jeg forestiller mig de enorme vandmasser må larme ualmindeligt meget og være næsten øredøvende.

Niagara Falls – en kæmpe turistattraktion
Niagara Falls er et tiltrækningplaster for turister og besøgende. Tilmed er der mange, som vælger at blive gift med det storslåede vandfald som kulisse i baggrunden.

Der er også både, som sejler forholdsvis tæt på vandfaldene. Iklædt et engangs regnslag, kan du derved opleve de enorme vandfald på tættere hold. Og du bliver med garanti våd.

Der findes uendeligt mange billeder, men jeg har lavet denne lille collage med et lille udpluk 🙂

Niagara falls collage

 

Hvis du vil læse mere, har Niagara Falls deres egen hjemmeside. Den kan du finde lige her.

 

 

Indfødte befolkninger i Peru og Bolivia

Peru og Boliva er en spændende cocktail hvis du overvejer at lade sommerens ferie gå til en lidt mere eksotisk destination end Rørvig eller Mallorca. Jeg har tit haft en ide om at et besøg i Sydamerikas smeltekedel af forskellige etniske baggrunde vil være en oplevelsesrig tur. En rejse til Peru og Bolivia passer dermed perfekt hvis man både vil opleve forskellige etniciteter og kulturer samt en historierig region.

Læs mere

Drømmer om Nepal

Ribbet collageDet er efterhånden et par år siden min kusine kom hjem fra en 3 måneders rejse til Nepal, og efter jeg så hendes billeder og hørte om hendes rejse, tænkte jeg, at Nepal senere skulle opleves. Og det til trods for, at jeg aldrig havde skænket Nepal en tanke.

Min viden omkring Nepal er ellers tæt på ikke eksistererende. Jeg har på nuværende tidspunkt ikke undersøgt det store, og jeg har heller ikke en afrejsedato i sigte, da det næste års rejser så småt er ved at være planlagt.

Jeg ved dog, at Nepal byder på enestående trekking muligheder og kulturoplevelser – og det er netop det, som har gjort Nepal til en populær destination.

Så når turen engang skal gå til Nepal, er det noget med at grave vandrestøvlerne frem, da den storslået natur skal udforskes til fods, kombineret med, at man kan opleve en hel unik kultur og et samfund, som lever efter hinduismen eller buddismen. Religion fylder meget for lokalbefolkningen, og er også synlig for turisterne. Bedeflagene, som er et imponerende syn, er blot et synligt tegn på, den religiøse levemåde.

Når rejsen går til Nepal, starter turen i Kathmandu, som er Nepals hektiske hovedstad. I Kathmandu Valley, finder man masser af interessante historiske og hellige steder, som er et must, når Nepal skal opleves.

Hvis jeg skal afsted, vil jeg overveje at tage på en planlagt tur til Nepal, evt. med en guide, da min kusine fortalte om, at de måtte finde lokale guider til deres trek.

Hvis I har personlige erfaringer og gode råd om Nepal, må I meget gerne byde ind.

Forårsvisit til Barcelona

Barcelona er en levende pulserende storby, men som samtidig bærer præg af at ligge ud til Middelhavnet, hvilet gør det muligt at finde et roligt spot i solen. Barcelona byder på masser af oplevelser – både i dagslys og efter solen er gået ned.

Om natten huser Barcelona et rigt natteliv, og om dagen er Barcelona en by, som byder på den ene oplevelse efter den anden.

 

market

Ramblaen indbyder til en slentretur, hvor du indånder byens livlige atmosfære. “Levende” skulpture står ofte langs Ramblaen i et utal af variationer. Caféer og butikker ligger som perler på en snor, og indbyder til at du kan tage et tiltrængt hvil.

De farvestålende markeder bugner af friske råvarer i alle regnbuens farver, og personligt er jeg dybt misundelig på, at vi ikke har sådanne markeder herhjemme.

 

 

La Sagrada Familia

 

Byen byder desuden på helt enestående arkitektur. Gaudís unikke værker er et must på ferien til Barcelona. De ligger fordelt rundt omkring i byen og er yderst betagende og adskiller sig fra byens øvrige bygninger. La Sagrada Familia er et bevis på hvor storslåede arkitekttur han udførte. Kirken er endnu ikke bygget færdig 120 år efter byggeriet er begyndt, men er uden tvivl Barcelonas mest fascinerende bygningsværk. Kirken er bestemt et besøg værd.

Hvis du er blevet lun på en tur til Barcelona kan du finde flybilletter til Barcelona på Momondo.

Vil du undgå at møde din nabo på ferien?


charterferie
Når vi drager på ferie er det ofte noget vi har set frem til igennem lang tid. Ofte har vi høje forventinger til selve ferien. Vi tager afsted med dem vi gerne vil være sammen med, og vi glæder os til at slappe af og nyde hinandens selskab.

Vi forventer at få en uges afslapning, hvor vi ikke skal tænke på madlavning og rengøring, og hvor vi kan få en pause fra hverdagens travle skema, og bare nyde tiden og få slappet af.

Dansker-invasion..
Men én ting er, at vi har alle disse forventinger eller forhåbninger til hotellet og selve ferien, men der er specielt én ting, som også kan ødelægge en ferie ifølge mig. En dansker-invasion. Jeg tager ikke på ferie for at være på samme hotel eller destination som resten af den danske befolkning. Selvfølgelig kan man ikke undgå måske at møde et par af sine landsmænd, og det er også helt i orden – men et spansk hotel, som er fyldt med danske charterturister skræmmer mig!

mallorca

Hvis du vil se de mest populære rejsemål for os danskere i sommeren 2013, kan du læse dette indlæg fra Politiken. Én ting er sikkert – jeg skal hverken til Mallorca, Tenerife eller Kreta til sommer..

Hvad er alternativet?
Et alternativ kunne være at stikke af til en fjern destination, men det koster også bare hurtigt mange penge. Er du på charter-jagt, har jeg i det hele taget ikke noget konkret forslag til, hvor du kan finde et hotel, som ikke er blevet invaderet af et bestemt folkeslag. Hvis det ikke er danskere, som ånder dig i nakken er der nemlig stor sandsynlighed for at det er briter, tysker eller ukrainere.

Mit forslag er, at I planlægger en ferie, som ikke er charter. At fravælge charterferie betyder ikke, at ferien nødvendigvis bliver mere besværlig. Hvis du for eksempelvis gerne vil til Italien eller Spanien, kan du på denne side finde rejser til Sicilien, Syditalien, Sardinien eller mindre turistprægede spanske destinationer.

 

Sommer i Europa – Tag til eksotiske Sicilien

Som du nok har opdaget, hvis du har fulgt lidt med på bloggen, har denne blog mest handlet om destinationer, som ligger langt væk fra Europa. Men der findes også oaser i Europa, som kun ligger nogle timers flyvning fra Danmark.

Sicilien_Cefalu

Mange eksotiske destinationer kræver ofte 10-14 dages ferie, og transporten kan tage både hele og halve dage, men det problem undgår du, hvis du vælger Europa som destination. Og Europa er værd at udforske og opleve, hvis du for eksempel kun har én uges sommerferie.

Sol, varme og lækre strande er, hvad mange danskere søger, når de skal på ferie. Det er der måske ikke noget at sige til, hvis vi tænker på, hvordan en gennemsnitlig dansk sommer tager sig ud.


Eksotiske SicilienHibiscus
Et bud på en solsikker destination kunne være den italienske ø Sicilien. Øen er på størrelse med Jylland, men der bor over 5 mio. mennesker. Øens klima gør, at subtropiske planter stortrives på den frodige ø. Der vokser eksempelvis oliventræer, daddelpalmer, citrustræer, kaktusser og hibiscus blomster på hele øen, og de blomstrer næsten året rundt.

Sicilien er særdeles frodig, hvilket også skyldes vulkanen Etna, som gennem tiderne har givet befolkningen store udfordringer, men også giver øens befolkning mulighed for at høste flere gange årligt. Hvis du tager til Sicilien, vil du opleve, at Etnas skråninger danner frodige plantager og der er mennesker, som bor langt tættere på den aktive vulkan, end du måske havde forestillet dig.

Sommeren er rigtig varm på Sicilien og indbyder primært til solbadning og afslapning. I August holder mange italienere selv ferie på Sicilien, og strandene er derfor godt fyldt. Priserne får i denne periode et nøk op, men ellers er prisniveauet på Sicilien ganske rimeligt.

Sicilien

Azurblåt og krystalklart vand
Sicilien byder også på smukke strande. Der er både sand- og stenstrande på øen, nogle er flade og børnevenlige og andre er rå og bliver meget hurtigt dybe.

Kulinarisk Køkken
På grund af Siciliens frodighed er øen stort set selvforsynende med råvarer, og det kan smages, når der bliver tryllet i køkkenerne. Du kan spise ude i alle byer, eller du kan købe dine friske råvarer på byernes små markeder, hvor bønnerne og fiskerne selv sælger deres varer.

 

Hvordan kommer jeg til Sicilien?
Hvis du overvejer at tage til Sicilien, kan du finde mere indpiration her og her. Der findes flere rejseselskaber, som arrangerer pakkerejser til Sicilien, både på egen hånd eller med dansk rejseguide. Hvis du ønsker en uges skøn badeferie til Sicilien kan du bestille din rejse lige her.  

Du kan også planlægge turen på egen hånd. Der findes flere ugentlige afgange mellem Danmark og Sicilien, og du kan leje mange ferieboliger privat. Hvis du gerne vil rundt på øen er der et udmærket busnet mellem byerne og ellers er det oplagt at leje en bil.

 

Sommerferie planer

Jeg er så småt begyndt at overveje, hvor den kommende sommerferie skal tilbringes henne. Okay, jeg indrømmer, at der er mange måneder til – men det er formodentlig min sidste lange sommerferie i mange år.

Borneo1

I de her dage undersøger jeg forskellige destinationer og besøger (dagligt) Momondo for at undersøge, hvor meget flybilletterne koster til forskellige destinationer. Det er blevet en vane, som gør, at jeg længes endnu mere efter ferie.

 

Hvor skal turen gå hen?
Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er lettere for mig at forklare, hvor jeg i hvert fald ikke skal hen. Jeg er ikke charterferie-tilhænger. Så er det sagt. Jeg kan godt

overleve det i en uge, hvis der er sol og strand, men så hellere ikke mere. Jeg får allergi over for turisterne, som fylder hele hotellet, og som grådigt invaderer liggestolene ved poolen kl 06. om morgenen.

Hvem står op kl 06. om morgenen, når de er på ferie? Jeg gør i hvert fald ikke, og det strider imod mit indre B-menneske. Jeg forstår slet ikke den mani med, at nogen kaprer en liggestol, og så først kommer slentrende ved 12-tiden.

 

 

Kultur, lokalbefolkning og smuk naturBorneo2 Det er det, jeg vil opleve. Der må gerne være andre turister, så længe lokalbefolkningen er i flertal. Når jeg rejser er det for at opleve en anden kultur, møde de lokale og se naturen, som ofte er meget anderledes end en dansk bøgeskov. Og så må der også gerne være kilometervis af lækker sandstrand, men det kan nogle gange være lidt svært at kombinere regnskov med kridhvid sandstrand.

På rundtur Når jeg er på ferie i flere uger, kan jeg godt lide at komme rundt i landet eller rundt omkring på øen rundt. Det indebærer ofte, at jeg ikke er flere uger samme sted, men overnatter forskellige steder og bruger de lokale transportmidler til at komme rundt. Nogle gange kan det også være en fordel at leje en bil eller en motorcykel – men det er ikke i alle lande, jeg har selv lyst til at køre rundt.

 

 

 

Næseabe2

Eksotisk eventyr
I forbindelse med min søgen er jeg faldet over Borneo, som er verdens tredje største ø. Borneo ligger ud ud for den Malaysiske kyst, men det er kun en lille del af øen som rent faktisk hører til Malaysia. Borneo har alt det, jeg gerne vil opleve på et par ugers ferie. Enestående naturoplevelser, hvor jeg helt sikkert skal opleve Borneos regnskov, hvor næseaber, orangutanger og de sjældne pygmæelefanter lever. Men Borneo lokker også med med sine hvide tropestrande, som indbyder til ren afslapning. Jeg er helt solgt.

 

I forbindelse med min søgen, er jeg faldet over denne rejse, som jeg synes lyder rigtig spændende.

Hvis der er nogle af jer, som har været på Borneo, så skriv endelig links os anbefalinger i kommentarfeltet.

Tag på en fantastisk rundrejse i Sydindien

I det sydlige og sydvestlige Indien ligger delstaten Kerala, der rummer masser af fantastiske muligheder for en dansk oplevelses rejsende. Her er der mulighed for både at opleve storby, store grønne temarker, nationalpark med elefanter og tigre, at bo på en husbåd på floder, at dase på nogle af Indiens bedste strande samt meget meget mere.

millionbyen CochinBesøg storbyen Cochin

Cochin (Kochi) er en millionby der ligger i SydvestIndien ud til det Arabiske hav. Byen huser en meget travl havn, der samtidig er en af de største i Sydindien. Byen har tidligere været koloni under forskellige europæiske stormagter, hvilket kan ses i de mange forskellige byggestile, der bærer præg af at her tidligere både har været stor hollandsk og portugisisk indflydelse. Byen huser samtidig et travlt forretningskvarter, hvor de moderne bygninger danner en skærende kontrast til de gamle og historiske bygninger. Byen huser også et væld af basarer, hvor det er muligt at gøre nogle fantastiske fund.

grønne temarkerOplev temarker og nationalpark

I Kerala kan man opleve utroligt smukke grønne temarker, der strækker sig så langt øjet rækker. Der er ikke kun tale om temarker, men desiderede telandskaber, der bugter sig sammen med landskabet. Nogle steder overtages telandskaberne af kaffemarker og krydderimarker, hvor det vigtigste krydderi er kardemomme. I Kerala har man samtidig også mulighed for at opleve Periyar nationalparken, der er hjemsted for ca. 750 indiske elefanter, languraber, tusindvis af fugle samt 40 tigre, som man dog skal være meget heldig for at opleve.

Husbåd på Keralas floderBo på en husbåd på Keralas smukke floder

En af de mest unikke unikke og mindeværdige oplevelser man kan få i Kerala og Sydindien, er når man opholder sig på en husbåd. De såkaldte Kerala Backwaters er en masse vandveje med floder, bifloder og kanaler. På dem sejler man i flere dage, i en husbåd hvor der er alt hvad man har brug for, inklusiv en kok der tilbereder alle dagens måltider. Man glider elegant ned ad vandvejene, imens man kan betragte den skønne natur, de flotte landskaber og de charmerende små landsbyer langs flodens breder. Et par dages ophold i en husbåd er et must når man er på rundrejse i Kerala og Sydindien.

kokosnød på kovalam strandenBadeferie ved Kovalam stranden

Et besøg i Sydindien er også en mulighed for at besøge nogle af Indiens allerbedste badestrande. Kovalam stranden ligger helt nede ved Indiens sydspids, og ligner noget der er taget ud af et postkort med kokospalmer, lækkert varmt badevand og en tilbagelænet atmosfære. Her er der virkelig mulighed for at slappe af og nyde solens varmende stråler. Ved Kovalam stranden findes der mange store hotel resorts, og der er noget for enhver prisklasse.

En rundrejse i Sydindien og Kerala er en fantastisk oplevelse for livet, og noget som alle burde prøve.

Du kan læse meget mere om Kerala og Sydindien, samt booke din rundrejse på denne side!

Forunderlige verden – under havets overflade

Vil du opleve en fantastisk verden under havets overflade? En verden som er så klar og farvestrålende, at det er svært at forestille sig, og hvor den eneste lyd, som du kan høre, er fiskene, der spiser af de mange farverige koraller.

Hvis du ikke allerede har gættet, hvad det er jeg taler om – så er det selvfølgelig verdens største koralrev great barrier reef, som ud for den Australske kyst.

koralrev

 

Dyk ned i en anden verden
Jeg har selv været der for et par år siden – og jeg drømmer ofte om at tage tilbage. Jeg tilbragte flere dage på havet, og brugte skiftevis timer på bådens soldæk og på at snorkle rundt i den fantastiske undersøiske verden. Når solen bager på ryggen, og du svømmer rundt og kigger ned på de farverige koraller, går tiden i stå – og du kan bruge flere timer på at snorkle eller dykke.

Jeg er endnu ikke ejer af et dykkercertifikat, men jeg prøvede alligevel flere dyk, hvor en instruktør havde styr på, hvor meget ilt der var tilbage i min flaske, hvor hurtigt vi steg op og så videre.

Havskildpadde

 

Korallerne har været døde og de fisk, som svømmede rundt, kunne tælles på en hånd. Turisme og de lokales hensynsløse opførsel, har ødelagt, det der engang har været et flot og levende koralrev. Solcreme er en stor synder, da det aktiverer en virus, som dræber en vigtig alge, som normalt er føde for korallerne. Når algen bliver dræbt, bliver korallerne hvide – og derefter dør de.Der er en stor ulempe, når du først har prøvet at snorkle og dykke ved great barrier reef. Du bliver enormt kræsen. Jeg har prøvet at snorkle flere andre steder, hvor korallerne og fiskebestanden er ‘imponerende’ ifølge de lokale. Og hver evig eneste gang er jeg blevet virkelig skuffet.

 

Verdens største havreservat
Australierne har derfor taget deres forholdsregler for at bevare deres unikke koralrev. Det er ikke lovligt at smøre sig ind i solcreme og så hoppe direkte i bølgen, da det har store konsekvenser for korallerne.

1. juli 2004 blev great barrier reef verdens største havreservat, da Australien udvidede det fredede område fra 4,5% til 33,3%.

 

fiskGreat barrier reef huser 1500 fiskearter, 400 koral-arter af bløddyr, 500 tang-arter, 215 fuglearter og 16 havslange- og seks slags forskellige slags havskildpadder.

Det er kun i regnskoven, du finder flere arter samlet på et sted.

 

Kribler det for at komme afsted?

En tur til great barrier reef indebærer en tur til Australien. Et land der med sine 7.682.300 km2 er 167 gange så stort som Danmark. Og ligger på den anden side af jordkloden.

Afstanden betyder, at det kræver et par uger, hvis du gerne vil opleve dele det store land. Og planlægning er en nødvendighed, hvis du ikke skal ‘spilde’ din tid, når du først er afsted.

Hvis du også går og drømmer om en tur til Australien og great barrier reef, men ikke kan afsætte flere måneder til at drage afsted, er det nu muligt at komme afsted alligevel. Du kan for eksempel tage på en 16 dages tur til Australien, som viser dig Sydney, Outbacken og giver dig mulighed for at dykke ned i den forunderlige verden, great barrier reef rummer.

Læs mere og book dit livs rejse her