Jeg har tidligere i dette indlæg luftet mine tanker omkring, hvor jeg godt kunne tænke mig at tilbringe min sommerferie i år, men jeg må indrømme, at Bali, Gili og Lombok stadig også lokker lidt. Så pt. er destinationen end ikke sikker, men det ender måske også med, at det de billigste flybilletter, som afgør destinationen.
Research kræver tid
Da jeg endnu ikke har besluttet om det er Borneo, eller Bali, Gili og Lombok, som skal danne rammerne for et par ugers sommerferie har jeg med andre ord heller ikke købt en flybillet.
Jeg har undersøgt mulighederne for, hvor det er muligt at mellemlande uanset, hvor turen ender med at gå hen. Som det ser ud bliver det enten med et stop i Singapore eller måske i Dubai. Overvejelsen går nu på, om vores stop over skal ligge på udrejsen eller på hjemrejsen.
Umiddelbart virker det mest oplagt med et par dage i Singapore. Jeg kender et par stykker, som har besøgt byen enten på vej ud eller hjem, men ikke for at holde decideret ferie i længere tid. Selvom jeg har hørt, at Singapore er en dyr by, så har jeg nu fundet en del hoteller, som bestemt er til at betale. er der nogen af jer, der hr været i Singapore og kan fortælle mere om prisniveauet?
Powershopping
Det er heller ikke blevet meget bedre af, at jeg er kommet til at powe-shoppe Lonely planets bøger, som I kan se på billedet. Det er ikke fordi, jeg regner med at besøge alle destinationerne, for det vil ikke alene blive dyrt -men også gøre ferien lige lovlig stresset.
Hvis du også har fået lyst til at besøge Malaysia og Borneo, men ikke kan overskue den besværlige planlægning, kan du læse mere her – det er let at komme af sted på en fantastisk ferie.
