Tidligere i dette indlæg luftede jeg en tanke.
Tanken er imidlertid blevet til en realitet. Jeg har købt billetter til Singapore 🙂
Som den nysgerrige læser måske har bemærket, så er min destination nu ikke tiltænkt til at være Singapore, men jeg fandt nogle “billige” billetter med gode flyvetider til Singapore, som jeg ikke ville gå glip af. Fra Singapore er det meningen vi skal flyve videre med et lokal flyselskab, som dagligt har mange afgange.
Da jeg ikke skal bruge mere end et par dage i Singapore, er jeg stadig i gang med at overveje fordele/ulemper ved at vælge Bali frem for Borneo og omvendt. Jeg er virkelig i tvivl. Begge dele lokker, men jeg prøver imidlertid at finde svar på, hvor det er billigst at rejse rundt mht. overnatningsmuligheder, tranport og leveomkostninger. Har I nogle råde råd baseret på jeres egne erfaringer?
På den ene side ville jeg elske at udforske Borneo, på den anden side vil jeg egentlig også bare gerne dase rundt på Bali og de omkringliggende øer i 3 uger..
Hvor turen ender, skal jeg nok fortælle, når jeg har taget en beslutning.