Rejs til verdens højteknologiske centrum

Ønsker man at besøge verdens højteknologiske centrum, så kan man ikke komme udenom San Jose som ligger i hjertet af Silicon Valley, der huser virksomheder som Apple, Google, Microsoft og en masse andre store IT-virksomheder

San Jose er dog ikke kun for teknologinørderne, da der ligeledes er nem adgang til flotte naturreservater, parker og haver, som området omkring San Francisco Bay er kendt for.

Hvad kan man opleve?

På en rejse til San Jose kan man besøge Alum Rock Park, hvor man kan vandre på de mange kilometers vandrestier, og opleve flotte skovområder og bakker, og kan med stor sandsynlighed møde hjorte, egern og måske endda en puma.

Ønsker man at være mere kulturel kan man besøge Los Altos History Museum eller Roicrucian Egyptian Musuem.

Vil man dog gerne gøre sin indre teknologinørd glad, kan man besøge Intel museet. Intel museet er placeret ved Intel’s hovedkvarter, og udstiller Intel’s produkter og historie. På Intel museet kan teknikinteresserede lære hvordan mikroprocessorer designes og fremstilles.

Der findes også The Tech Museum of Innovation, som giver besøgende en hands-on oplevelse med teknologi og videnskab, til folk i alle aldre. Museet er etableret med det formål, at skabe læring om og inspiration til iværksætteren som findes i os alle.

I San Jose er der noget for alle

San Jose er Silicon Valleys uofficielle hovedstad. San Jose har derfor en højt uddannet befolkning og en stærk økonomi, hvilket sikre en sprudlende kulturscene. Desuden giver San Jose’s beliggenhed mulighed for, at man kan nyde San Fransisco Bay-områdets skønne natur, uden at tage langt væk fra byen.