Med afbudsrejse til syden

Undtagelsesvis skinner solen i dag, dog gennem et skydække, der gør at himlen ikke er blå. Men det ændrer ikke det helt store faktum. Det er februar, koldt, gråt og mørkt – og forår/sommer synes at være flere måneder væk.

Jeg er træt af vinter, mørke og kulde. Jeg trænger til at sidde på min altan med bare ben og mærke solens stråler prikke i mit ansigt. Jeg savner at mødes med vores venner og grille i gården og kunne lufte ordenligt ud, uden at det er minusgrader, som kommer ind.

Og det bliver værre..

Det hele bliver ikke bedre af, at jeg kender ufattelig mange i min omgangskreds, som stikker af på ferie og poster det ene fine billede af palmer, strand, svømmingpool og en silhuet i solen. Hold nu op!

Gran canaria2

Ja, det er fordi jeg er misundelig – det indrømmer jeg gerne. Jeg vil også afsted nu – eller i hvert fald inden for den næste måned. Det kræver i midlertidig tre ting: Jeg skal have tillusket mig en uges ferie, Jeg skal smadre sparegrisen, og hvis jeg skal gøre mig nogle forhåbninger om at komme afsted, må jeg prøve kræfter med noget afbudsrejse-halløj, da det skal være billigt.

Og det var det sure opstød fra min side af. Nu til det som det egentlig handler om – afbudsrejser. Og afbudsrejser er måske ikke lig med eksotiske rejser, men pt. er det solfaktor jeg går efter – og jeg er denne gang mere eller mindre ligeglad med destinationen.

Hvad kan I anbefale?

Gran canaria

Det er her i kommer ind i billedet, for jeg synes det er en smule svært at få et godt overblik over alle de afbudsrejser og restpladser, som findes på de forskellige rejseselskaber. Derfor vil jeg høre, hvilke erfaringer I har med afbudsrejser, og hvilken side giver det bedste overblik?

Jeg har været forbi de fleste større rejseselskaber, og har også været forbi sider som afbudsrejser.dk og afbudsrejser 24.dk, men tænker, at der må være en side, som giver det totale overblik.

 

Sommer i Europa – Tag til eksotiske Sicilien

Som du nok har opdaget, hvis du har fulgt lidt med på bloggen, har denne blog mest handlet om destinationer, som ligger langt væk fra Europa. Men der findes også oaser i Europa, som kun ligger nogle timers flyvning fra Danmark.

Sicilien_Cefalu

Mange eksotiske destinationer kræver ofte 10-14 dages ferie, og transporten kan tage både hele og halve dage, men det problem undgår du, hvis du vælger Europa som destination. Og Europa er værd at udforske og opleve, hvis du for eksempel kun har én uges sommerferie.

Sol, varme og lækre strande er, hvad mange danskere søger, når de skal på ferie. Det er der måske ikke noget at sige til, hvis vi tænker på, hvordan en gennemsnitlig dansk sommer tager sig ud.


Eksotiske SicilienHibiscus
Et bud på en solsikker destination kunne være den italienske ø Sicilien. Øen er på størrelse med Jylland, men der bor over 5 mio. mennesker. Øens klima gør, at subtropiske planter stortrives på den frodige ø. Der vokser eksempelvis oliventræer, daddelpalmer, citrustræer, kaktusser og hibiscus blomster på hele øen, og de blomstrer næsten året rundt.

Sicilien er særdeles frodig, hvilket også skyldes vulkanen Etna, som gennem tiderne har givet befolkningen store udfordringer, men også giver øens befolkning mulighed for at høste flere gange årligt. Hvis du tager til Sicilien, vil du opleve, at Etnas skråninger danner frodige plantager og der er mennesker, som bor langt tættere på den aktive vulkan, end du måske havde forestillet dig.

Sommeren er rigtig varm på Sicilien og indbyder primært til solbadning og afslapning. I August holder mange italienere selv ferie på Sicilien, og strandene er derfor godt fyldt. Priserne får i denne periode et nøk op, men ellers er prisniveauet på Sicilien ganske rimeligt.

Sicilien

Azurblåt og krystalklart vand
Sicilien byder også på smukke strande. Der er både sand- og stenstrande på øen, nogle er flade og børnevenlige og andre er rå og bliver meget hurtigt dybe.

Kulinarisk Køkken
På grund af Siciliens frodighed er øen stort set selvforsynende med råvarer, og det kan smages, når der bliver tryllet i køkkenerne. Du kan spise ude i alle byer, eller du kan købe dine friske råvarer på byernes små markeder, hvor bønnerne og fiskerne selv sælger deres varer.

 

Hvordan kommer jeg til Sicilien?
Hvis du overvejer at tage til Sicilien, kan du finde mere indpiration her og her. Der findes flere rejseselskaber, som arrangerer pakkerejser til Sicilien, både på egen hånd eller med dansk rejseguide. Hvis du ønsker en uges skøn badeferie til Sicilien kan du bestille din rejse lige her.  

Du kan også planlægge turen på egen hånd. Der findes flere ugentlige afgange mellem Danmark og Sicilien, og du kan leje mange ferieboliger privat. Hvis du gerne vil rundt på øen er der et udmærket busnet mellem byerne og ellers er det oplagt at leje en bil.

 

Sommerferie planer

Jeg er så småt begyndt at overveje, hvor den kommende sommerferie skal tilbringes henne. Okay, jeg indrømmer, at der er mange måneder til – men det er formodentlig min sidste lange sommerferie i mange år.

Borneo1

I de her dage undersøger jeg forskellige destinationer og besøger (dagligt) Momondo for at undersøge, hvor meget flybilletterne koster til forskellige destinationer. Det er blevet en vane, som gør, at jeg længes endnu mere efter ferie.

 

Hvor skal turen gå hen?
Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er lettere for mig at forklare, hvor jeg i hvert fald ikke skal hen. Jeg er ikke charterferie-tilhænger. Så er det sagt. Jeg kan godt

overleve det i en uge, hvis der er sol og strand, men så hellere ikke mere. Jeg får allergi over for turisterne, som fylder hele hotellet, og som grådigt invaderer liggestolene ved poolen kl 06. om morgenen.

Hvem står op kl 06. om morgenen, når de er på ferie? Jeg gør i hvert fald ikke, og det strider imod mit indre B-menneske. Jeg forstår slet ikke den mani med, at nogen kaprer en liggestol, og så først kommer slentrende ved 12-tiden.

 

 

Kultur, lokalbefolkning og smuk naturBorneo2 Det er det, jeg vil opleve. Der må gerne være andre turister, så længe lokalbefolkningen er i flertal. Når jeg rejser er det for at opleve en anden kultur, møde de lokale og se naturen, som ofte er meget anderledes end en dansk bøgeskov. Og så må der også gerne være kilometervis af lækker sandstrand, men det kan nogle gange være lidt svært at kombinere regnskov med kridhvid sandstrand.

På rundtur Når jeg er på ferie i flere uger, kan jeg godt lide at komme rundt i landet eller rundt omkring på øen rundt. Det indebærer ofte, at jeg ikke er flere uger samme sted, men overnatter forskellige steder og bruger de lokale transportmidler til at komme rundt. Nogle gange kan det også være en fordel at leje en bil eller en motorcykel – men det er ikke i alle lande, jeg har selv lyst til at køre rundt.

 

 

 

Næseabe2

Eksotisk eventyr
I forbindelse med min søgen er jeg faldet over Borneo, som er verdens tredje største ø. Borneo ligger ud ud for den Malaysiske kyst, men det er kun en lille del af øen som rent faktisk hører til Malaysia. Borneo har alt det, jeg gerne vil opleve på et par ugers ferie. Enestående naturoplevelser, hvor jeg helt sikkert skal opleve Borneos regnskov, hvor næseaber, orangutanger og de sjældne pygmæelefanter lever. Men Borneo lokker også med med sine hvide tropestrande, som indbyder til ren afslapning. Jeg er helt solgt.

 

I forbindelse med min søgen, er jeg faldet over denne rejse, som jeg synes lyder rigtig spændende.

Hvis der er nogle af jer, som har været på Borneo, så skriv endelig links os anbefalinger i kommentarfeltet.

Tag på en fantastisk rundrejse i Sydindien

I det sydlige og sydvestlige Indien ligger delstaten Kerala, der rummer masser af fantastiske muligheder for en dansk oplevelses rejsende. Her er der mulighed for både at opleve storby, store grønne temarker, nationalpark med elefanter og tigre, at bo på en husbåd på floder, at dase på nogle af Indiens bedste strande samt meget meget mere.

millionbyen CochinBesøg storbyen Cochin

Cochin (Kochi) er en millionby der ligger i SydvestIndien ud til det Arabiske hav. Byen huser en meget travl havn, der samtidig er en af de største i Sydindien. Byen har tidligere været koloni under forskellige europæiske stormagter, hvilket kan ses i de mange forskellige byggestile, der bærer præg af at her tidligere både har været stor hollandsk og portugisisk indflydelse. Byen huser samtidig et travlt forretningskvarter, hvor de moderne bygninger danner en skærende kontrast til de gamle og historiske bygninger. Byen huser også et væld af basarer, hvor det er muligt at gøre nogle fantastiske fund.

grønne temarkerOplev temarker og nationalpark

I Kerala kan man opleve utroligt smukke grønne temarker, der strækker sig så langt øjet rækker. Der er ikke kun tale om temarker, men desiderede telandskaber, der bugter sig sammen med landskabet. Nogle steder overtages telandskaberne af kaffemarker og krydderimarker, hvor det vigtigste krydderi er kardemomme. I Kerala har man samtidig også mulighed for at opleve Periyar nationalparken, der er hjemsted for ca. 750 indiske elefanter, languraber, tusindvis af fugle samt 40 tigre, som man dog skal være meget heldig for at opleve.

Husbåd på Keralas floderBo på en husbåd på Keralas smukke floder

En af de mest unikke unikke og mindeværdige oplevelser man kan få i Kerala og Sydindien, er når man opholder sig på en husbåd. De såkaldte Kerala Backwaters er en masse vandveje med floder, bifloder og kanaler. På dem sejler man i flere dage, i en husbåd hvor der er alt hvad man har brug for, inklusiv en kok der tilbereder alle dagens måltider. Man glider elegant ned ad vandvejene, imens man kan betragte den skønne natur, de flotte landskaber og de charmerende små landsbyer langs flodens breder. Et par dages ophold i en husbåd er et must når man er på rundrejse i Kerala og Sydindien.

kokosnød på kovalam strandenBadeferie ved Kovalam stranden

Et besøg i Sydindien er også en mulighed for at besøge nogle af Indiens allerbedste badestrande. Kovalam stranden ligger helt nede ved Indiens sydspids, og ligner noget der er taget ud af et postkort med kokospalmer, lækkert varmt badevand og en tilbagelænet atmosfære. Her er der virkelig mulighed for at slappe af og nyde solens varmende stråler. Ved Kovalam stranden findes der mange store hotel resorts, og der er noget for enhver prisklasse.

En rundrejse i Sydindien og Kerala er en fantastisk oplevelse for livet, og noget som alle burde prøve.

Du kan læse meget mere om Kerala og Sydindien, samt booke din rundrejse på denne side!

Forunderlige verden – under havets overflade

Vil du opleve en fantastisk verden under havets overflade? En verden som er så klar og farvestrålende, at det er svært at forestille sig, og hvor den eneste lyd, som du kan høre, er fiskene, der spiser af de mange farverige koraller.

Hvis du ikke allerede har gættet, hvad det er jeg taler om – så er det selvfølgelig verdens største koralrev great barrier reef, som ud for den Australske kyst.

koralrev

 

Dyk ned i en anden verden
Jeg har selv været der for et par år siden – og jeg drømmer ofte om at tage tilbage. Jeg tilbragte flere dage på havet, og brugte skiftevis timer på bådens soldæk og på at snorkle rundt i den fantastiske undersøiske verden. Når solen bager på ryggen, og du svømmer rundt og kigger ned på de farverige koraller, går tiden i stå – og du kan bruge flere timer på at snorkle eller dykke.

Jeg er endnu ikke ejer af et dykkercertifikat, men jeg prøvede alligevel flere dyk, hvor en instruktør havde styr på, hvor meget ilt der var tilbage i min flaske, hvor hurtigt vi steg op og så videre.

Havskildpadde

 

Korallerne har været døde og de fisk, som svømmede rundt, kunne tælles på en hånd. Turisme og de lokales hensynsløse opførsel, har ødelagt, det der engang har været et flot og levende koralrev. Solcreme er en stor synder, da det aktiverer en virus, som dræber en vigtig alge, som normalt er føde for korallerne. Når algen bliver dræbt, bliver korallerne hvide – og derefter dør de.Der er en stor ulempe, når du først har prøvet at snorkle og dykke ved great barrier reef. Du bliver enormt kræsen. Jeg har prøvet at snorkle flere andre steder, hvor korallerne og fiskebestanden er ‘imponerende’ ifølge de lokale. Og hver evig eneste gang er jeg blevet virkelig skuffet.

 

Verdens største havreservat
Australierne har derfor taget deres forholdsregler for at bevare deres unikke koralrev. Det er ikke lovligt at smøre sig ind i solcreme og så hoppe direkte i bølgen, da det har store konsekvenser for korallerne.

1. juli 2004 blev great barrier reef verdens største havreservat, da Australien udvidede det fredede område fra 4,5% til 33,3%.

 

fiskGreat barrier reef huser 1500 fiskearter, 400 koral-arter af bløddyr, 500 tang-arter, 215 fuglearter og 16 havslange- og seks slags forskellige slags havskildpadder.

Det er kun i regnskoven, du finder flere arter samlet på et sted.

 

Kribler det for at komme afsted?

En tur til great barrier reef indebærer en tur til Australien. Et land der med sine 7.682.300 km2 er 167 gange så stort som Danmark. Og ligger på den anden side af jordkloden.

Afstanden betyder, at det kræver et par uger, hvis du gerne vil opleve dele det store land. Og planlægning er en nødvendighed, hvis du ikke skal ‘spilde’ din tid, når du først er afsted.

Hvis du også går og drømmer om en tur til Australien og great barrier reef, men ikke kan afsætte flere måneder til at drage afsted, er det nu muligt at komme afsted alligevel. Du kan for eksempel tage på en 16 dages tur til Australien, som viser dig Sydney, Outbacken og giver dig mulighed for at dykke ned i den forunderlige verden, great barrier reef rummer.

Læs mere og book dit livs rejse her

 

Storslåede safari og storbyoplevelser i Sydafrika

Det er helt umuligt at nå at se alt hvad Sydafrika har at byde på, med mindre man sætter god tid af til at rejse rundt i landet. Det enorme land, der er 28 gange større end Danmark, er så stort at det kunne strække sig fra Barcelona i Spanien til Gilleleje i Nordsjælland. Desuden byder landet på alt lige fra høje bjerge, sletter med masser af eksotiske dyr, hvaler og pingviner, lækre strande, store vinmarker, gastronomi i verdensklasse samt pulserende storbyer. Kort sagt: Sydafrika er fuld af kontraster.

Elephant på safariSafari i Sydafrika

Et must når man er i Sydafrika er at tage på safari. Landet er hjemsted for den verdensberømte Kruger nationalpark, hvor det er muligt at se the big five, som i gamle dage var briternes betegnelse for de mest sftertragtede jagttrofæer: Løver, elefanter, bøffler, næsehorn og leoparder. Foruden disse fantastiske dyr er det også muligt at se antiloper, gazeller, zebraer, giraffer samt en masse andre spændende dyr.

 

 

V & A WaterfrontCape Town – pulserende storby med mange kulturelle oplevelser

Cape Town er en af de smukkest beliggende byer i verden, og der venter de besøgende et fantastisk sceneri. Byen ligger fantastisk ved Table Bay bugten, ud til havet. Samtidig tordner det godt 1km høje bjerg Table Mountain sig op i baggrunder, hvilket danner en utrolig kontrast til den smukke kyst. Fra toppen af det bemærkelsesværdigt flade Table Mountain, har man en fantastisk udsigt ud over landskabet, havet og Cape Town. Fra Cape Town kan man også tage en kort sejltur til Robben Island, hvor det berømte og berygtede fængsel hvor Nelson Mandela sad fængslet under apartheid ligger, og hvor der i dag er et spændende historisk museum.

 

The African PenguinFantastisk vin og pingviner

Sydafrika er også verdenskendt for at producere noget fantastisk vin, og det er naturligvis muligt for de tørstige at komme rundt og smage lokal vin fra de mange vingårde. Fælles for vingårdene er at de alle ligger i den storslåede natur, som er et gennemgående tema i Sydafrika. Et stykke fra vinområdet, ude ved kysten på østsiden af Cape halvøen, er det muligt at se en koloni af afrikanske pingviner, de såkaldte “Jackass” pingvinder, eller æsel pingviner på dansk. De er lette at kende pga. deres karakteristiske lyde som sjovt nok minder om lyde man typisk hører fra æsler.

Dette var kun et par af de ting som Sydafrika har at byde på. Sydafrika er også et møde med en meget anderledes men venligsindet kultur, samtidtig med at man i storbyerne møder en mere vestlig kultur. En tur til Sydafrika skal planlægges nøje, hvis man vil nå at se så meget som muligt. En ting er sikkert, lige meget hvor man tager hen i Sydafrika, så venter der en et spektakulært syn!

Læs meget mere om rejser til Sydafrika her.

Sri Lanka – et eksotisk land med utroligt meget at byde på!

Sri Lanka ligger sydøst for Indien i det Indiske Ocean, og består af en stor ø, samt en række småøer. Sri Lankas befolkning er overvejende buddhister (70pct.), hvilket også kan ses i det store antal af smukke templer rundt omkring i landet. Klimaet i landet er tropisk, noget man især kan nyde godt af på de mange lækre sandstrande i Sri Lanka.  Landet byder på et væld af oplevelser for både krop og sjæl, og du kan læse om et par af dem i denne artikel.

 

Udsigten fra Sigiryia klippen

Sigiriya klippen – en attraktion på højde  med Tajs Mahal og den Kinesiske mur

Løveklippen ,som Sigiriya klippen også kaldes, er et klippefort der tidligere har huset et kongepalads. Stedet er en af Sri Lankas mest populære attraktioner, og det med god grund. Det tidligere fort beliggende på en 200 meter høj klippe, huser i dag et kunstgalleri samt et munkekloster, og stedet er så fantastisk at det er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Indenfor murene er der i dag store vandbassiner, imponerende stenstatuer, smukke haveanlæg og en over 1000år gammel mur med lige så gamle malerier. Fra toppen af klippen har man desuden en enestående udsigt udover det omkringliggende landskab af jungle og bjerge.

te marker i Sri Lanka

Grønne og smukke teplantager så langt øjet rækker

Noget af det som Sri Lanka er mest kendt for er de mange teplantager som der ligger smukt rundt omkring i bjergene. I fx Nuwara Eliya 1.900 meter oppe i bjergene, er det muligt at komme på rundvisning i en teplantage, hvor man i øvrigt også kan købe noget af den fantastiske te fra markerne. Man kan naturligvis ikke undgå at blive imponeret over den storslåede natur, samt de fantastiske udsigter der er fra disse plantager.

 

Eksotisk badeferie – langt fra traditionel charterturisme

I en lille bugt på Sri Lankas sydspids ligger Unwatuna, et fantastisk område med uspolerede strande, gyldent blødt sand, fantastisk lækkert badevand og langt fra de mange charterturister der normalt overbefolker oaser som dette. Der er ikke meget trafik i området, og de små gader der ligger op til huser mange små hyggelige butikker, restauranter og cafeer. Hvis man vil have oplevelsen af nærmest at være strandet på en øde ø i et tropisk paradis, er Unwatuna bestemt et sted som man bør besøge.

Læs meget mere og book din rejse til Sri Lanka her.

Jagten på vintersol i Egypten

Januar er over os. Det er koldt, gråt og sneen er atter blevet til sjap. På denne tid af året drømmer jeg mig dagligt væk – og jeg er næppe den eneste, der har det sådan. Jeg higer efter at mærke solens varme og gå under den blå og skyfri himmel.

Hvis jeg havde muligheden, rejste jeg med det samme. Men spørgsmålet er, hvor ville jeg rejse hen, hvis jeg havde en uges ferie til at lade batterierne op med lidt sol og varme.

Hvis det skal være badeferie med sol garanti, er Egypten et oplagt rejsemål.Temperaturen er på den lune side af de 20 grader, og Egypten byder på mange forskellige slags oplevelser. Og så tager flyveturen kun 5 timer.

Oplevelser for alleSharm
Feriedestinationerne Sharm el-Sheikh og Hurghada er oplagte rejsemål, hvis det er strand- og badeferie, som er formålet. Hvis en tur i hotellets pool ikke er nok, byder det blå hav på gode snorkel- og dykkermuligheder. Under vandets overflade dukker en anden verden op. Det flotte koralrev, hvor utallige farverige fisk svømmer rundt, er bestemt en tur værd.


pyramider

 

 

Egypten byder også på oplevelser oven vande. Landets historie går langt tilbage, og dette er pyramiderne blandt andet et synligt bevis på. Egypten har flere områder, hvor der er bygget pyramider, men de mest berømte er Giza-pyramiderne, som ligger i Kairos baghave. Kheopspyramiden er den eneste tilbageværende af verdens syv vidundere og er et trækplaster for mange turister.

 

 

Shop amok
Det er næsten umuligt at besøge Egypten uden at opleve et Egyptisk marked eller slentre ned af gågaden. Krydderier, souvenirs og parfumer er de klassiske køb, som mange tager med hjem fra en ferie i Egypten. Men Ægypten byder også på kunsthåndværk og håndsyede beduin kjoler. De egyptiske sælgere kan være meget ivrige, og det er ikke ualmindeligt at blive blive trukket ind i deres butik. Det kan være noget påtrængende set med danske øjne, og jo mindre du vil trækkes ind i hver eneste butik, kan det være taktisk at afvise nogle af de ivrige sælgere. Uanset hvad du ønsker at købe med hjem, så husk at prutte om prisen – ellers bliver du snydt.

Besøg beduinerne
KamelEgypten er andet end en badeferie og pyramider. Hvis du vil opleve, hvordan beduinerne lever ude i ørkenen – langt væk fra turistmens mekka – er det oplagt at besøge en af de mange beduinlandsbyer. Byerne er små, og beduinerne lever efter meget primitive forhold, som står i skarp kontrast til den moderne standard, som turistbyerne byder på. De beduinlandsbyer som du kan besøge, er de mest velstillede, fordi byen netop tjener på turisternes besøg. Byens børn vil med stor sandsynlighed tilbyde dig en kameltur, eller prøve at sælge dig nogle af byens små gedekid.

Safari i Tanzania – Badeferie på Zanzibar

Tanzania ligger i sydøst Afrika, og er arealmæssigt lidt større end Tyskland og Frankrig tilsammen. Landet byder på en utrolig geografisk variation lige fra store naturreservater med masser af vilde dyr, Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro, Afrikas største sø Victoriasøen, Afrikas største nationalpark Selous samt den eksotiske ø Zanzibar. Besøger man Tanzania har man alle muligheder for at kombinere en oplevelsesrejse med en badeferie ved skønne og uspolerede strande.

 

Serengeti ørkenen

Safarioplevelser i verdensklasse i Serengeti nationalparken

Hvis man vil opleve safari af absolut højeste kvalitet skal man tage på safari i Tanzania. Landet huser et væld af store nationalparker, hvor man kan se alverdens storvildt som løver, leoparder, næsehorn, elefanter, bøfler, gnuer osv. Ikke to dage er ens, og oplevelserne man tager med sig fra en safari i fx Serengeti, er oplevelser man husker hele livet. Det er også muligt at komme på besøg i en traditionel masai landsby, og dermed stå midt i en mange tusinde år gammel kultur.

Trekking ved Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg

Tanzania er der bestemt også noget at komme efter for dem der søger en aktiv ferie. Det er således muligt at bestige Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Det 5.895 meter høje bjerg kan bestiges på mange måder, men fælles for dem er de smukke scenerier der møder en under en bestigning af Afrikas højeste bjerg. Man bliver helt betaget af at se sne og is i Afrika, og en tur til toppen af Kilimanjaro er bestemt noget man vil forevige med sit kamera og noget man vil huske når man fortæller historier til sine børnebørn.

Badeferie med hvide sandstrande og azurblåt hav ved Zanzibar

Et lille hop ud i Det Indiske Ocean ud for Tanzanias østkyst ligger den tidligere slaveø Zanzibar. Øen er i dag kendt for sin krydderiproduktion, og er samtidig intet mindre end en lille tropisk perle. Ved øens nordvestlige hjørne gemmer der sig nemlig nogle fantastiske kridhvide sandstrande med fantastisk azurblåt badevand. Stedet minder mest af alt om en Bounty reklame, og bedst af alt slipper man for at ligge op og ned af tusindvis af andre turister. Zanzibar er nemlig endnu ikke så kendt for charterturismen, hvilket gør at man til tider kan føle man er alene på en øde ø.

 

Du kan læse meget mere om rejser til Tanzania og Zanzibar på denne side.

Lake Tahoe – skiferie i fantastiske omgivelser

 

Snowboard funparkEnormt skiområde med lækre  moderne faciliteter

Lake Tahoe er en meget stor sø der ligger i Sierra Nevada bjergkæden i det vestlige USA, imellem staterne Nevada mod øst, og Californien ud til kysten mod vest. Søen har et overfladeareal på hele  495km2. Til sammenligning har Danmarks største sø Arresø kun et overfladeareal på 39,5km2, og Lake Tahoe er dermed mere end ti gange så stor som Danmarks største sø.

Søen ligger højt oppe i Sierra Nevada bjergene, og denne bjergkæde danner grundlag for en masse fantastiske skioplevelser. Der er således masser af skisportsområder omkring Lake Tahoe, hvilket er guf for enhver kræsen skiløber. Som i så mange andre sammenhænge, er alt bare større i USA, og skisportsområderne omkring Lake Tahoe er ingen undtagelge. Der er et væld af pister for begyndere, øvede og de ekstreme, samt masser af muligheder for at prøve kræfter med diverse fun parks og pipes.

 

Skiløb med fantastisk udsigt til Lake Tahoe

Når man står på ski ved Lake Tahoe, har man altid en fantastisk udsigt ud over den smukke sø. Det kan nogengange være så betagende at man helt glemmer at man rent faktisk står på ski. Man får helt sikkert lyst til at stoppe op en gang imellem og finde kameraet frem, så man kan nyde panoramaudsigten når man kommer hjem også.

 

Ture til Las Vegas og Grand Canyon

Den unikke beliggenhed mellem staterne Californien og Nevada gør, at det er muligt at besøge nogle af USAs mest besøgte byer og turistattraktioner. I staten Nevada mod øst, er gambling fx lovligt. Det betyder at der på denne side af Lake Tahoe ligger casinoer ud til søen, og man har også mulighed for at besøge den berømte spilleby Las Vegas, som ligger ca. 10-12 timers kørsel væk. Her kan man bruge hele sin formue på nogle af de enorme og legendariske kasinoer, eller man kan nyde de mange shows og koncerter som Las Vegas er hjemsted for.

Grand Canyon, der ligger i Arizona, er nok en af de mest kendte turistattraktioner i hele USA. Grand Canyon er en kæmpe kløft der er omkring 1.600 meter dyb, og strækker sig mere end 400km. Stedet byder på nogle spektakulære scenerier og udsigter, og er virkelig et besøg værd. Grand Canyon kan også nås på et halvt døgns tid i bil fra Lake Tahoe.

Golden GateSmuttur til San Fransisco

San Fransisco i Californien ligger kun 3-5 timers kørsel fra Lake Tahoe, og er et oplagt udflugtsmål under en skitur i området. Byen har et dejligt mildt klima året rundt, og ligger helt ude ved kysten. San Fransisco er bl.a. kendt for den ikoniske orange Golden Gate Bridge, Alcatraz fængslet, sporvogne der køre op ad de stejle bakker i byen samt et seksuelt frisind der stammer fra de glade 60’er dage.

Lake Tahoe er et fantastisk skisportsområde der typisk har åbent fra midten af november til midten af april, og nogle resorts har endda åbent helt indtil midt i maj. Dermed har man en utroligt lang tidsperiode hvor det er muligt at stå på ski ved Lake Tahoe.