Drømmer om Nepal

Ribbet collageDet er efterhånden et par år siden min kusine kom hjem fra en 3 måneders rejse til Nepal, og efter jeg så hendes billeder og hørte om hendes rejse, tænkte jeg, at Nepal senere skulle opleves. Og det til trods for, at jeg aldrig havde skænket Nepal en tanke.

Min viden omkring Nepal er ellers tæt på ikke eksistererende. Jeg har på nuværende tidspunkt ikke undersøgt det store, og jeg har heller ikke en afrejsedato i sigte, da det næste års rejser så småt er ved at være planlagt.

Jeg ved dog, at Nepal byder på enestående trekking muligheder og kulturoplevelser – og det er netop det, som har gjort Nepal til en populær destination.

Så når turen engang skal gå til Nepal, er det noget med at grave vandrestøvlerne frem, da den storslået natur skal udforskes til fods, kombineret med, at man kan opleve en hel unik kultur og et samfund, som lever efter hinduismen eller buddismen. Religion fylder meget for lokalbefolkningen, og er også synlig for turisterne. Bedeflagene, som er et imponerende syn, er blot et synligt tegn på, den religiøse levemåde.

Når rejsen går til Nepal, starter turen i Kathmandu, som er Nepals hektiske hovedstad. I Kathmandu Valley, finder man masser af interessante historiske og hellige steder, som er et must, når Nepal skal opleves.

Hvis jeg skal afsted, vil jeg overveje at tage på en planlagt tur til Nepal, evt. med en guide, da min kusine fortalte om, at de måtte finde lokale guider til deres trek.

Hvis I har personlige erfaringer og gode råd om Nepal, må I meget gerne byde ind.