Enormt skiområde med lækre moderne faciliteter
Lake Tahoe er en meget stor sø der ligger i Sierra Nevada bjergkæden i det vestlige USA, imellem staterne Nevada mod øst, og Californien ud til kysten mod vest. Søen har et overfladeareal på hele 495km2. Til sammenligning har Danmarks største sø Arresø kun et overfladeareal på 39,5km2, og Lake Tahoe er dermed mere end ti gange så stor som Danmarks største sø.
Søen ligger højt oppe i Sierra Nevada bjergene, og denne bjergkæde danner grundlag for en masse fantastiske skioplevelser. Der er således masser af skisportsområder omkring Lake Tahoe, hvilket er guf for enhver kræsen skiløber. Som i så mange andre sammenhænge, er alt bare større i USA, og skisportsområderne omkring Lake Tahoe er ingen undtagelge. Der er et væld af pister for begyndere, øvede og de ekstreme, samt masser af muligheder for at prøve kræfter med diverse fun parks og pipes.
Skiløb med fantastisk udsigt til Lake Tahoe
Når man står på ski ved Lake Tahoe, har man altid en fantastisk udsigt ud over den smukke sø. Det kan nogengange være så betagende at man helt glemmer at man rent faktisk står på ski. Man får helt sikkert lyst til at stoppe op en gang imellem og finde kameraet frem, så man kan nyde panoramaudsigten når man kommer hjem også.
Ture til Las Vegas og Grand Canyon
Den unikke beliggenhed mellem staterne Californien og Nevada gør, at det er muligt at besøge nogle af USAs mest besøgte byer og turistattraktioner. I staten Nevada mod øst, er gambling fx lovligt. Det betyder at der på denne side af Lake Tahoe ligger casinoer ud til søen, og man har også mulighed for at besøge den berømte spilleby Las Vegas, som ligger ca. 10-12 timers kørsel væk. Her kan man bruge hele sin formue på nogle af de enorme og legendariske kasinoer, eller man kan nyde de mange shows og koncerter som Las Vegas er hjemsted for.
Grand Canyon, der ligger i Arizona, er nok en af de mest kendte turistattraktioner i hele USA. Grand Canyon er en kæmpe kløft der er omkring 1.600 meter dyb, og strækker sig mere end 400km. Stedet byder på nogle spektakulære scenerier og udsigter, og er virkelig et besøg værd. Grand Canyon kan også nås på et halvt døgns tid i bil fra Lake Tahoe.
San Fransisco i Californien ligger kun 3-5 timers kørsel fra Lake Tahoe, og er et oplagt udflugtsmål under en skitur i området. Byen har et dejligt mildt klima året rundt, og ligger helt ude ved kysten. San Fransisco er bl.a. kendt for den ikoniske orange Golden Gate Bridge, Alcatraz fængslet, sporvogne der køre op ad de stejle bakker i byen samt et seksuelt frisind der stammer fra de glade 60’er dage.
Lake Tahoe er et fantastisk skisportsområde der typisk har åbent fra midten af november til midten af april, og nogle resorts har endda åbent helt indtil midt i maj. Dermed har man en utroligt lang tidsperiode hvor det er muligt at stå på ski ved Lake Tahoe.