Besøg Borneos hovedjægere

Dybt inde i Borneos jungle lever et specielt folkefærd, kaldet Iban-folket. Iban-befolkningen er kendt som hovedjægerne. Det meget sigende kaldenavn har sin begrundelse i folkets tidligere skikke og traditioner.

Borneo er hovedsageligt kendt for sit meget tropiske klima, og den jungle og dyreliv som det har medført. Mest kendt fra dyrelivet er jungles orangutanger. Borneos jungle er et af de eneste stedet i verden, hvor den meget truede dyreart stadig kan opleves i sine naturlige omgivelser. Mindre kendt, men ligeså spektakulær er tilstedeværelsen af Iban-folket. Hovedjægere har åbnet deres hjem for turister, og det er nu muligt at få et specielt og meget intenst indblik i deres liv.

Iban-folket

Iban-folket blev kendt som hovedjægerne da de i tidligere tider, var en succesfuld stamme som udvidede deres territorium. Når deres territorium skulle udvides, medførte det at fjenden blev jaget vildt. Slagene mellem stammerne var oftest vilde og blodige. Iban-folket menes at have udslettet andre stammer fra området i kampen om territorium.  Efter den europæiske kolonisering af området fandt sted, forsvandt hovedjagen også blandt iban-folket. Størstedelen af iban-folket er nu flyttet til mere urbane områder, et fåtal af stammens befolkning bor dog stadig i landsbyer i junglen.

Stammebefolkningen giver nu en mulighed for at opleve deres liv på nærmeste hold. En række rejsebureauer har arrangeret med stammerne, at det er muligt at overnatte hos dem. Stammernes største bygning er som regel et langhus. I forbindelse med besøgene opføres der traditionelle danse og andre traditioner fra fordums tid. Stammens ældste mænd byder samtidig på horrible historier, som er passeret fra generation til generation, om livet før koloniseringen.

Dyrelivet

Junglen indeholder som sagt mere end iban-folket. Dyrelivet i Borneos jungle er tæt på enestående og det bedste i hele den sydøstasiatiske region. Den største attraktion i junglen er orangutangerne. Med held kan de opleves i naturlige omgivelser frit i junglen. Orangutangerne kan også opleves hos Semenggoh Orangutangcenter, som hjælper ulovligt tilfangetagne orangutanger med at tilpasse sig livet i junglen.

Et andet særsyn på Borneo er næseaben. Borneo er det eneste sted i verden, hvor dette meget specielt udseende dyr kan opleves. Næseaben befinder sig i Bako Nationalpark. Bako Nationalpark indeholder desuden mange andre spændende dyrearter. Der er blandt andre blevet spottet elefanter, sumatra-næsehorn, leoparder og pytonslanger og utallige eksotiske fuglearter. Heldet skal dog ofte være ude, hvis de store dyr skal opleves på tæt hold.