Bali

Jeg har på det sidste haft en større trang til at kigge mod Østen når jeg planlægger min næste rejse. Jeg er begyndt at kigge på forskellige rejser til Bali – der har jeg aldrig været, men har kun hørt gode ting om det. Jeg overvejer netop Bali idet klimaet skulle være dejligt og kulturen være utroligt spændende. Samtidig har jeg hørt om at Bali skulle have de hvideste sandstrande med det smukkeste lyseblå vand. 

Balis afvekslende landskab er en oplevelse i sig selv. På den ene side har Bali smukke bjerglandskaber som man kan bruge en masse timer på at vandre i og udforske. Som sagt har Bali også nogle af de smukkeste sandstrande hvor man kan bruge hele dage på bare at ligge og dase. Bali er dog også kendt for et rigt dyreliv. Her ser jeg frem til at komme på hval- og elefantsafari, og så skal jeg helt sikkert ud og besøge Ubud Monkey Forrests mange forskellige aber. Ok, nu lyder det snart som om jeg allerede har booket flybilletterne, men jeg går bare stadig og overvejer hele sagen…